tirsdag den 27. november 2012

en lille nisse rejste



Så blev der ellers kniplet på livet løs, lige til midnat for færdig skulle den være, den lille nisse.

Det er mit 1. forsøg på knipling og uden anden lærer end online tips, så bær over med ham og mig  ;)

14 cm høj uden kvasten på huen.


Jeg har fået lyst til at lære mere og har bestilt mere garn, så må vi se hvad det kan udarte sig til, men lige nu er det spændende at prøve.

mandag den 26. november 2012

at kniple eller ikke at kniple

Hejsa.

Jeg har besluttet mig for at lære at kniple. Jeg må desværre klare mig på 
egen hånd og ved hjælp af tips fra nettet, da der ikke lige er en lærer eller kursus ved hånden.

Her er så det første jeg er gået i gang med, en nisse skulle det gerne blive til hen ad vejen.

Jeg har kun købt pinde og garn, resten har jeg enten lavet eller haft i anden anledning.( nåle og div.)


sommerdage

Så har vi dejlige sommerdage, det er noget jeg nyder. Jeg slæber glad og gerne alle mine krea sysler udendørs for at kunne nyde sommeren...